Team Jeanne d'Arc
FISKEDAGBOG

30.08.2015

Så blev det fiskevejr igen, og når man nu lige har fri så er det med at komme på vandet:)  I dag  var John Team Svanen i egen båd og jeg havde revisoren Brian (så der kunne optælles fisk korrekt) :) med som gast.
Endvidere var en af de gamle fiskekammerater fra Pukavikstiden , Jens Team Ternen også på vandet.

I dag var det hjemme fra meget tidligt, nemlig kl. 05.00 så bådene var i vandet kl. 06.00.  Svanen og undertegnede ville igen satse på Hvarerne, hvor Ternen ville fiske flade generelt. Da Jens plejede at fiske ved Agersø og i det område og ikke lige havde den store erfaring ved broen, fik han et godt punkt af mig:) Det skulle senere vise sig at være rigtigt godt, for kl. 09.00 havde Jens pakket sammen og meldte at han tog i havn med 37 flade i kassen.

Svanen og undertegnede prøvede et par pladser, men det var ikke det vilde fiskeri, men strømmen var også sydgående, og det plejer at give svært fiskeri. Ved godt middagstid havde vi indstillet Hvarrefiskeriet, for nu var strømmen begyndt at øge væsentligt fra de 0,7-1,0 vi var startet med. Vi fiskede nu  efter flade, men måtte erkende at det var svært, da vi drev meget stærkt og kunne ikke holde bund med 100 gr. bly. Når vi tog taklerne op kunne vi se at rejerne havde drejet som en propel, så godt var det ikke. Efter yderligere en times tid  var vi oppe og drive vedblivende 2-2,3 kn og det var umuligt at fiske, så kursen blev sat mod havnen.

Dagens resultat til mig et par Slethvar og lidt skrubber, gasten Brian tog sin første Pighvar, en del skrubber, en pæn stor Makrel og en Rødtorsk.

Svanen landede en Pighvar og en del skrubber.

Den sidste time var Water Wolf'en monteret på mit tackel, og kan man se hvordan det roterede i den stærke strøm, og man kunne se at Skrubberne havde svært med at komme til biddet. Men vi kunne også se at der havde været en del Makreller under båden flere gange, og igen var det ende på 6-7 m vand som sidst jeg filmede:)
Se dagens lille flimklip her

Med fiskehilsen
Jørgen