Team Jeanne d'Arc
FISKEDAGBOG

 

25.09.2010

 

Havde talt med Onkel Hans om at tage en tur på Storebælt lørdag hvis ellers vejrudsigten  kunne arte sig.  Telefonisk kontakt kl. 08.00, nej det regner og det blæser 6-7 ved Omø. Kl. 10.00 var det blevet meget bedre, tørvejr og solen var ved at komme frem. Så hans stoppede igangværende byggeri af båd garage og  Jeanne d'Arc blev pakket og kursen sat mod Korsør.
Vel ankommet og båden sat i, var det også blevet det fineste vejr, højt solskin og stort set blankt vand.
Nå men ud og prøve ved broen uden det store held den første times tid. Nå men op med grejet og sydpå mod Agersø. Her fik vi et rimeligt godt fiskeri selvom der var meget lidt drev i det og de flade var meget forsigtige. Det blev til 40-45 stk. hvoraf undertegnede skipper tog sig af 2/3. Størst succes havde jeg med forfang med cirkelkroge :-)
Da det vedblev med at være godt vejr endte det med at vi først kom hjemad i solnedgangen og det var derfor mørkt inden vi nåede hjem.
En god dag i rigtigt godt sensommervejr.

Med fiskehilsen
Jørgen

Tilbage


Hele dagen havde vi en stor flok (6-8 stk) Marsvin der jagede rundt om båden.
Flere gange var de næsten helt ude af vandet og en enkelt måge nød da også godt af deres jagt.


En koncentreret Onkel Hans