TEAM JEANNE d'ARC 
FISKEDAGBOG

20.03.2008

Efter at have hørt om det gode fiskeri NB-bådene, havde haft i week-enden på Møn, ja så skulle dette jo prøves. Turen var aftalt med Team Svanen og Havlit, og der var aftalt afgang fra Næstved kl. 8, da der var lovet aftagende vind ved 10 tiden.
Vel ankommet til Klintholm måtte vi jo konstatere at der var ganske meget vind, men efter times tid og et par kopper kaffe så det ud til at vinden tog lidt af. Havlit var taget ud og vi andre fulgte så efter ved ca. 10 tiden.
Jeg og Svanen satte grejet umiddelbart uden for havnen på 20 meter kurven og satte kursen mod flakket. Efterhånden var jeg nået til vestsiden af flakket og da kursen blevet sat ud over renden, "er der pludselig et eller andet". Jo den var god nok, riggen i styrbords side var udløst og der blev bare trukket line af. Hurtigt blev grejet hjemtaget, imens jeg dog tvivlede på hvad der skete, for den blev lidt længe nede. Men pludselig kom den til overflade og væltede rundt, og det var blankt. 5 min. senere lå 5 kg havørred på dørken og det orange flag kunne hejses.
Dette var hvad der skete og som dagen skred frem blev det  mørkere i vejret og vinden begyndte at tage til, så kl. 15 blev kursen sat mod havnen.

Med fiskehilsen
Jørgen

Tilbage
 

.