Team Jeanne d'Arc
FISKEDAGBOG

18.03.2012

Så passede vejrudsigten endelig til en fridag. Det var aftalt med John "Team Svanen",  Peter "Team Rasmus" at der var afgang kl. 03.30 fra Næstved med stop undervejs i Stege til køb af rampekort.
Vel ankommet i bulder ravende mørke blev både sat i og efter klargøring ved kaj, blev kursen sat mod øst, 40 meteren. En lille time senere var vi på plads en 3-4 mil nord for trafikken, grejet blev sat og jeg satte kursen mod trafikken, på en 42-43 m vand. De næste timer var det på kryds og tværs i dette område uden at mærke noget og uden at se de mindste på loddet, ikke så meget som en lille klat fødefisk. Ved middagstid blev kursen sat i zigzag nord op, med kurs Krigers. Desværre blev det til en 0-bon i dag men jeg vender tilbage :)

Jeg var dog ikke den eneste der havde en svær dag, for som det lød på radioen var der også andre.  Det generelle man kunne høre var at det var meget småt med fødefisk. Der var så de dygtige/heldige, bl.a. en på 15,5 kg, en båd med 9, 10 og 11 kg på toppen, Kjeld Team Kewi fra NB med en på 10,5 kg.

John, Team Svanen, hørte til de dygtige med Laks på 3,5 og 6,5 kg. Peter Rasmus trak som jeg også en 0-bon.

Med fiskehilsen
Jørgen

Tilbage