Team Jeanne d'Arc
FISKEDAGBOG

16.08.2015

Søndag var det meningen at jeg, med gast John fra Team Svanen, skulle have været på langfart klub tur med NB men da vi syntes at det så ud som at der skulle komme en del vind, opfriskende fra kl. 11, valgte vi at blive ved Storebæltsbroen, for at skåne vores gamle rygge:) 

Dagen var afsat til Hvarre sats, som man jo må sige at vi ikke før har brugt de mange timer på, men i dag skulle det være. 

Torsdag havde vi været til klubaften hos Stoffer, hvor vi havde hørt lidt om tackler, set Stoffers dambrug med sandorm og Tobis og ellers fået lidt inspiration til dagens fiskeri.  

Her søndag morgen mødtes vi med Stoffer og besætning i Korsør, og fik et par poser Tobis som vi så kunne muntre os med. Efter et par timers fiskeri på et par pladser uden nogen kontakter fik vi et kald på VHF’en fra Freddi Team Mette som lige ville høre om vi havde gevinst, for han havde haft et godt fiskeri hvor vi lå, fra tidligt morgen med fine Hvarrer i båden.

Vi måtte erkende at vi ikke havde heldet og da Freddi fortalte at de nu lå og skovlede Makreller op i båden, spurgte jeg om vi lige måtte komme  forbi og prøve, og vi var velkomne.

Selv om vi lå 10 m  fra Mette var det ikke lige vores Makrelforfang der trak mest, men der imod Freddi’s foddermaskine. Selv om vi også lå i drev bagved i strømretningen  fik vi kun et par enkelte.

Da John så sagde at vi skulle have haft en pose med rubby-dubby, var det jeg kom i tanke om bæreposen der lå i et af stuverummene. I posen var et net  og 2 dåser, samt 8  pakker lakse/reje patte kattemad. Så det blev hængt ud over siden og rystet en gang imellem, og nu kunne vi også tiltrække nogen store fede Makreller:) 

Efterfølgende skulle Hvarrerne prøves igen, og det blev da også til nogen i vores målestok flotte Hvarrer, samt fede Rødspætte og Skrubbe.

Ved 15 tiden blev kursen sat mod havnen og et par trætte gamle mænd kunne takke af efter en hyggelig dag på vandet. 

PS. det dårlige vejr som skulle være kommet kl. 11 kom aldrig, så vi kunne godt være taget med på langtur, men det var med udsigt til at det skulle have været 22-25 mil i modvind hjem der afgjorde beslutningen om morgenen, og det var så den forkerte og alligevel havde vi jo en god dag:)

Fiskehilsen
Jørgen


Glæder mig til de skal i ovnen:)


Jørgensen med lidt af hvert....


og ja hvorfor skulle traileren længere ud, båden kan jo fint komme af og på:)

Et sæt der klæder hinanden:)


Sådan ser en rigtig Pighvarre ud, slet ikke misundelig:)
Freddi - Team Mette