Team Jeanne d'Arc
FISKEDAGBOG

15.08.2012

Efter diverse projekter  hjemme var det tid til at holde en fridag og komme på Bæltet og fiske. Havde aftalt med Team Onkel Hans der var arbejdsfri i dag at vi skulle tidligt af sted, så kl. 06.00 var det afgang. Team Beijing, Morten fra Guldfireren havde hørt at vi skulle af sted så han og en kammerat stødte til på vejen.

Vi startede alle 3 både med at dørge rundt efter Makreller ved broen, og efter ganske kort tid havde Hans de første i båden og Morten kunne også melde at han havde en enkelt . Senere fik jeg selv nogen stykker og smed også nogen ved bådsiden. Det var ikke store makreller, men de kunne gå an.

Midt på formiddagen måtte Hans en tur i havn for at hente Per "Maper" der skulle med ud og have lidt frisk luft. Sidst på formiddagen slog jeg over til fladfiskeriet, henholdsvis ved broen og sluttede senere nede ved Agersø pladserne. Generelt var der en del flade, men de var ikke ret store så der blev kun hjemtaget 4 stk.

Team Beijing og Onkel Hans var også kommet ned til Agersø for at prøve de flade og hos dem var det, det samme, mange små og enkelte godkendte.  Ved 2 tiden takkede Beijing af for i dag og ved 4 tiden tog vi andre i havn.

Med fiskehilsen
Jørgen

Tilbage

Nedenstående er det Team Beijing, Morten med gast i Mopaen, som far John efterhånden har lavet en masse moderniseringer på, bl.a. her den fået ny Honda motor og diverse kølskinner.
Mon ikke der på et tidspunkt kommer lidt opdateringer til Team siden :-)