Team Jeanne d'Arc
FISKEDAGBOG

 

10.10.2010

 

Ja så var det tid til at prøve de flade på Storebælt igen. I dag var Peter Team Rasmus og Team Onkel Hans  med tanten  med. Afgang fra Næstved kl. 06.00 således at vi kunne være klar ved solopgang. Ved isætningen  forsøgte Peter på at vaske bil i slæbestedet, men pga. at Tanten var vågen og råbte meget højt blev han standset en ½ m ude på den skrå jernplade. Fiskeriet startede jeg ved broen på Sprogø siden hvor de andre sejlede ned til hvor vi sidst havde et godt fiskeri. Da jeg havde prøvet 45 min uden det store held og da jeg drev med 1-1,5 knob valgte jeg at sejle sydpå til de andre.
Igen i dag gav positionen et i perioder forrygende fiskeri og på andre tidspunkter tog de flade bare forsigtigt og pillede rejen af. Og jo de var der for jeg brugte meget tid med undervandskameraet og så op til 8 (otte) flade på engang og ellers var der næsten hele tiden flade i synsfeltet. Imponerende og lidt sjovt at se på.
For mig blev det til 22 flade, 13 skrubber og 9 issing, Team Rasmus fik 16 stk., 2 røde, 2 issing  og rest skrubber, for Team Onkel Hans blev det vist 35-40 stk. hvoraf der var 3 pæne rødspætter.
Kursen blev sat mod havnen kl. 15.00 i fuld sol og havblik. I havn insisterede Peter igen på at han ville altså have vasket den Volvo. Da Peter havde fået båden halvt op på traileren valget vogntoget simpelthen at skride baglæns ned af rampen så vi måtte meget hurtigt ned og holde bag på Volvoen, Ups det kunne have gået rigtigt galt :-) 

Med fiskehilsen
Jørgen

Tilbage