TEAM JEANNE d'ARC 
FISKEDAGBOG

07.08.2008

Med de vejrmeldinger der er i øjeblikket, var det svært at kunne tro på at i dag skulle blive en af de bedre, med meget svag vind og en trykkende varme.
Men i dag blev car(båd)port byggeriet sat på pause, der nu også sat beklædning på sider og opsat loft.
Båden blev pakket til en video/fisketur efter flade ved Agersø. Efter at  båden er sat i vandet på Kanalvej i Næstved går der mindre end en time før pladserne ved Agersø er nået.

På turen der ned sås mange hvaler (marsvin er også en hval) Der var både enkelte og op til 4-6 stk., som man faktisk kunne komme ret tæt på hvis man lagde sig i position i tomgang på deres rute.

Med videokameraet (undervands) blev forskellige områder undersøgt, og det var spændende at se hvordan bunden skiftede hele tiden.
Sandbund med med tacklet hoppende efter kameraet se her.

Efter at have prøvet nye steder blev et af de gammelkendte som normalt giver fisk besøgt. Der blev sat 2 stænger med skalrejer og gulp, og så blev der rigget et tackl til, direkte i forbindelse med videokameraet.

Det skal siges med det samme, at det blev "kun" til en enkelt af de flade på 5 timers fiskeri. Men det var så også live på video, se her.

Sidst på eftermiddagen begyndte det at buldre i det fjerne og himlen blev mørkere, så kursen blev sat mod Karrebæksminde indsejlingen med håntaget i bund. (benzinpriserne er faldet i dag)

Endnu en legedag med videokameraet var til ende, men jeg lærte nu en hel del om det så jeg er endnu mere forberedt til næste gang!

Med fiskehilsen
Jørgen

Tilbage
 

.

Hvaler