Team Jeanne d'Arc
FISKEDAGBOG

 

05.09.2010

 

Ja så var det blevet tid til lidt fiskeri efter de flade igen efter  at der er gået lidt tid med isætning af port i "bådopbevaringshallen"
Team Onkel hans er i gang med en større udgravning/ombygning af  hans carport så der kan blive plads til båden indendørs, så han var også klar til en slapper på Bæltet. Så sammen med Svanen og Rasmus og diverse gaster var der mødested ved ishuset på vejen mod Karrebæksminde  kl. 07.00

Vel ankommet til Korsør  blev bådene sat i vandet og turen gik ud til de kendte pladser ved Broen.  Efter et par timers fiskeri med meget spredte fangster, beslutte jeg at tager ned til Agersø og prøve der. De andre fik meldingen på VHF og de 150 Suzuki heste blev sluppet løs med kurs sydpå.
Da jeg nåede pladsen blev første stang sat i holderen og imens jeg agnede den anden stang var der kontant afregning på den første.  Da anden stangen nåede bunden var der øjeblikkelig bid, så 2 fisk på 30 sek.  og begge på et lille kilo, det var da en god start.  De andre fik lige en melding på VHF'en og det varede ikke længe før de også var i området. 
Jeg blev resten af dagen og drev næsten på samme linie og ud over en kort periode på ca. 45 min. hvor der ikke var drev i det ,var der godt fiskeri.
Resultatet blev for mit vedkommende 27 stk. hvoraf der var 2 ising, 2 rødspætter og resten skrubber. Svanen fik 35 stk. hvor af en var Slethvar, Onkel Hans og Rasmus fik vist også en 25-30 stk.  Gasten på Rasmus fik en enkelt Pighvar.
Alt i alt en god dag i gode venners selskab, det kan man jo ikke få for meget af.  Og ja da nøden var størst og Team Svanen var ved at løbe tør for skalrejer og vi var ved at skulle fordele hvad vi andre havde, meldte Jens Team Sildekassen at han havde da et ½ kg John kunne få. En rigtig god gestus fra en gammel fiskekammerat :-)
Kl. 14.30 blev kursen sat mod havnen hvor turen blev afsluttet.

Med fiskehilsen
Jørgen

Tilbage
 (træk frem og tilbage i enden af filmstrimmel)

.