TEAM JEANNE d'ARC 
FISKEDAGBOG

05-06.08.2009

I juli forsøgte Team Kallestrup fra Samsø at komme ned til Storebæltsbroen for at fiske flade sammen med os. Det lykkedes ikke pga. at bilen fik defekt på vejen.

Onsdag-torsdag i denne uge så det ud til at blive godt vejr til de flade, så familien Kallestrup, Simon, Inge og Jan ankom til Fensmark tirsdag aften 23,30 og efter en kop kaffe var det på hovedet i dynerne, for der var dømt afgang kl. 05.00 fra Fensmark sammen med Team Onkel Hans.

Vel ankommet til Korsør blev kursen sat mod broen. Fiskeriet var svært, men resulterede dog i at alle 3 både ved 11.30 tiden havde ca. 15 flade hver indenbords.

Undertegnede havde en aftale kl. 14 i Næstved og var derfor nødt til at tage hjem.
Onkel Hans valgte at tage med da hans VHF radio ikke kunne sende, og da han var blevet opfordret til at smide den over bord, blev han jo nødt til at købe en ny.!
Kallestup fulgte kort tid efter.

Torsdag morgen var startidspunktet rykket til 05.30, og henholdsvis Onkel Hans og undertegnede havde fruerne med som gast. I dag havde vi besluttet at prøve ved Agersø.

Fiskeriet var her lige så svært som den foregående dag, så ved middagstid havde vi hver 6-7 flade i kassen. Derfor blev der dømt frokostpause hvor vi fortøjrede de 3 både sammen. Vi drev lige så stille op mod broen imens vi spiste.
Efter en god pause besluttede vi at prøve at sejle det sidste stykke op til broen og se om der skulle være mere held der. Her blev det til 3-4 stk. pr. båd på en god time.
Herefter blev det beslutte at tage hjem og gøre klar til grillen og få slappet lidt af, og Hans og Joan skulle lige have gjort det sidste klar til at køre til Norge fredag morgen.

Fredag var det meningen at Jan og jeg skulle have været på Bugten efter en Ørred, men med 8-9 m fra Øst blev vi hjemme.

Lørdag fik vi fremskaffet et reservehjul til Jan's trailer fra John NDI, og fik justeret lidt på traileren så den ikke var så tung på trækket. 112 kg blev vendt til 72 kg incl. vægten fra reservehjul og et nyt elspil. Ændringen bestod i at flytte akslen 29 cm. frem.

Efter frokost ved 14 tiden var tid til at Kallestrup skulle mod Kalundborg for at tage færgen til Samsø. 4 hyggelige dage var afsluttet.

Lørdag eftermiddag kom der en SMS fra Onkel Hans at de var ankommet til Vestnorge efter en overnatning på vejen.

Med fiskehilsen
Jørgen

Tilbage
 

.

Onkel Hans, Hans og Joan