Team Jeanne d'Arc
FISKEDAGBOG

05.06.2013

Havde fridag og vejrudsigten så god ud, så af sted til Møn. Ingen andre havde fri så det var alene af sted. Hjemme fra 05.30og godt et par timer efter lå jeg på 30 meter kurven nordvest for separeringen med kurs mod 40 meteren. PÅ vejen ud så passerede jeg 4 både ved Bananen og ellers kom der kun en enkelt mere ud på 40 meteren. De næste 10 timer blev brugt i området  hvor der var relativt mange fødefisk, men det blev ikke til et eneste hug, ud over en 6-8 dartpile, som i øvrigt ikke var ret store.

Alligevel en god dag på vandet, for vejret kunne der ikke klages over. Det eneste der skæmmede dagen var at den eneste anden trolling båd der var i området, absolut lige skulle på tværs foran mig, selvom jeg kom på styrbordsside. Og ja så kunne jeg vælge at sejle over hans liner eller tage farten af, og gad man da lige svare på VHF, nej da!
Sart, nej men jeg syntes det sker lidt tit på Møn og fordi man er bosiddende der nede, ejer man vel ikke Østersøen.

Nu var ovenstående så ikke den eneste jeg havde på kollisionskurs:) Ca. 1 time efter ovenstående for jeg en AIS kollisionsalarm på plotteren. Alarmen er sat til 12 min. og selvom jeg sejler direkte vinkelret på ham kommer han med ca. 15 knob hurtigt nærmere. Båden er en tysk Pilot båd der kommer oppe nord fra og er på vej hjemad. Jeg  har min AIS transponder tændt så han kan ikke være i tvivl  om min tilstedeværelse, og jeg ved godt han er erhverv. Hvis jeg skulle undvige havde jeg kun en mulighed og det var mere eller mindre i mod ham da jeg var østgående lige uden for separeringen og en drejning mod styrbord havde resulteret i ulovlig sejlretning i separeringen.
Selvfølgelig drejede han bag om mig, men jeg syntes det var ved at være lige lidt for spændende!
 

Se video af forløbet her og se så hvordan AIS virker i praksis. Tænk så på at hvis det er tåget ja så går det stærkt, og mange handelsskibe og færger kommer med 20 knob!  

Se video her

Med fiskehilsen

Jørgen

Tilbage