Team Jeanne d'Arc
FISKEDAGBOG

05.04.2012

Så kaldte Møn igen. Havde ellers arbejdsvagt, men havde fået svigersønnen til at  tage denne (helligdag, så der var også gode penge i den) Team Svanen, John ville med i dag og med sin normale Pukaviks gast Peter.
Først afgang hjemme fra kl. 6, for det har blæst godt onsdag , så der er nok store dønninger. Og jo det var der, og det resulterede at det tog en god ½ time mere at komme ud til 40meteren.

Jeg startede dog på 30-35 m hvor jeg fik fisk tirsdag, men da der ikke var noget at se i vandet trak jeg mere øst over og endte på 42-45m hvor der var en del fødefisk.  Første hug er på riggen i 40 fod og viser sig at være en pæn Laks på 6,5 kg.  Bliver i området og krydser fra forskellige sider. Det ender med yderligere en på 9,6 kg på sideplaner og endnu en på riggen i 40 fod og samme blink som den første, 12,6 kg. Det er nu den 3. +10 på samme blink og på riggen , i øvrigt med en blank dodger 60 cm. foran. Der er fundet endnu et blink magen til i kassen så vi er klar med 2 stk. næste gang -:)

I dag var der rigtigt mange på vandet, og der var en del som ikke rigtigt forstod det med søvejsreglerne eller også var de bare ligeglade. At man fisker med planerboard gir jo nødvendigvis ikke en andre rettigheder, selvom det så sådan ud.
Jeg har monteret planerboardmast, og skal lige have modificeret med et par Walkerdownrigger til at styre pulkene, så er jeg klar i næste uge (8 dages ferie fra onsdag) til at afprøve dem, og så må vi jo se om der er plads nok i Østersøen -:)

Midt på eftermiddagen blev kursen sat mod havnen, hvor vi blev modtaget af Team Kallestup, Simon, Inge og Jan som var ankommet til middag. De havde lejet en lejlighed til søndag men havde valgt at lade båden blive hjemme, pga. den dårlige vejrudsigt der var lovet. Men vi fik da en kop kaffe inden turen gik mod Næstved og så må vi da håbe at de husker at få båden med når vi skal til Pukavik om 5 uger.

På Team Svanen fange de 4 Laks, på 2 x 3,5 og 9 og 11 kg. Her var det kaptajnen i al beskedenhed der tog alle.

Her er lige en lille test video, Svanen i kølvandet på Jeanne d'Arc, optaget med GoPro  


Med fiskehilsen
Jørgen

Tilbage

.