TEAM JEANNE d'ARC 
FISKEDAGBOG

31.04.+02.05.2010

31.04: Ringede sent torsdag aften til Onkel Hans (Ups var gået til køjs) at vinden ved Møn havde lagt sig og det skulle først begynde at blæse op ved 11 tiden. Tidligt afsted, 04.15, og hurtigt ud til Klinten og trolle ud mod Kondomet. Vejret var perfekt, blankt vand og solen stod op.
Pludselig ved 8.30 tiden bliver vandet mørkt mod øst og i løbet af 15-20 min. er det blæst op, samtidig med at det regner. Efter en utilsigtet vending i vinden har Onkel Hans fået line i skruen og må af fruen bindes til stolesoklen samtidig med at han hænger ude ved motoren for at få det skåret fri. Tanten kalder på VHF'en om at de muligvis har brug for "hjælp". Inden jeg når ud til dem er de heldigvis kommet fri og kan manøvrere. Vi beslutter at sejle i havn fordi det er lidt for spændende i vinden.
Da vi når ind til Bananen klarer det pludselig op og lige så hurtigt som vinden kom, lagde den sig igen, så vi beslutter at trolle op gennem bananen. Kl. 11.00 kommer vinden som lovet på www.yr.no  og vi tager derfor grejet op og sætter kursen mod havnen. Inden vi når ind er vinden oppe på 10-12 meter.
Fisk, nej dem fangede vi ikke nogen af :-)

02:05: Igen i dag afgang 04.15, og i dag er vi 4 både, Svanen, Rasmus, Onkel Hans og undertegnede. Selvom SSK har klub konkurrence er der stille  og ingen kø i havnen.
Fladt vand og opgående sol. Kursen bliver sat ud til vest for kondomet hvor grejet bliver sat.  Rasmus får lige en balle på VHF'en da han vælger at komme bagfra og sejle ind 50 m foran mig  og derefter begynde at sætte grej.
Han får lige at vide at han godt kunne trække lidt ud til siden, hvilken han gør med lidt brummen :-). Han er nu nok glad for at gjorde det, for et par  mil længere fremme lander han en LAKS på 8,5 kg. Samtidig får Onkel Hans et hug lige bag ham og kan efterfølgende lande en LAKS på 7,0 kg. Ja man kunne næsten kalde dette et dobbelthug, bare på 2 både ;-)
Efterfølgende fortsætter Onkel Hans og jeg østover til Krigers hvor vi drejer sydover af 40 m kurven, hvor vi drejer fra ca. 2/3 ned mod trafiksepareringen, for at trolle op og afslutte hvor vi begyndte. Vi så stort set ikke fødefisk og mærkede ikke andet end Næbgedder.
Svanen og Rasmus var blevet ved Kondomet og gennemsejlede dette på kryds og tværs indtil 13.30 hvor de gik i havn!
(de manglede måske benzin ;-) ) De fangede heller ikke yderligere.
Kl. 20.00 var vi tilbage i Fensmark.

I løbet af dagen hørte vi om gode fangster ved Rügen hvor der vist nok var invasion af Tobiser. Vi hørte om fangster/kontakter på 3-4 fisk. På toppen sidst på eftermiddagen hører vi en forpustet Thomas "Team Faster" fortælle at han har landet en GRANDE Laks på 114 cm, og som senere viser sig at veje 19,5 kg. STORT TILLYKKE til Thomas.

Med fiskehilsen
Jørgen

Tilbage
 


 Team Onkel Hans med laks på 7,00 kg                                 Team Rasmus med laks på 8,50 kg