TEAM JEANNE d'ARC 
FISKEDAGBOG

02.05.2008

Torsdag var båden pakket og klar til et par dage ved Møn. Afgang kl. 16.00 fra Næstved med ankomst en time senere i Klintholm. Og jo der var run på slæbestedet, og i havnen lå der mange både. Efter båden var sat i og lagt til ved den vestlige bro, skulle bil og trailer lige køres væk. Var indstillet på at skulle uden for byen men var heldig at der lige var blevet plads ved siden af rampen, så det var jo bare perfekt. Ude i båden blev det opgivet at tage ud for med det antal både der kom i havn kunne der blive rift om pladserne ved broerne.
Grejet blev klargjort til den efterfølgende dags fiskeri og der blev indtaget et par pølser ved grillen.
Og som noget nyt er der jo indført afgift for isætning af båden, så Bente blev opsøgt så der kunne betales for egen og Team Svanen og Team Rasmus der skulle komme næste "morgen" (kl. 04.00)

Efter nogen hyggelige timer i sammenvær med bla. et af de jyske Team og Team Brittenmor (Brittenmor er en Coaster 530 og er samme båd som min foregående) var det tid til at komme under dynen. Uden strøm på broen og uden anden varmekilde i båden, blev det en KOLD fornøjelse, som resulterede i en grim forkølelse allerede næste formiddag.
Kl. 04.00 ankom de to tidligere nævnte Team, med frisk kaffe og "frosne boller". Så det blev til pølsehorn til morgenmad i stedet for men det var nu også godt nok.

Fiskeriet blev påbegyndt lige vest for Kondomet, med en afstikker op over Krigers (her var der ikke fødefisk) Retur over kondomet, Bananen, Bjelkes uden resulat, så kl. 16.00 blev kursen sat mod havnen. Da min forkølelse var tiltaget, og med udsigt til endnu en kold nat blev det besluttet at køre hjem.

Vel hjemme blev der af fruen beordret pinicilinkur da vi jo i uge 20 skal til Pukavik, og sidste års tur skulle ikke gerne gentages (der lå jeg på langs med lungebetændels)
(PS fruen har bevilget olifyr)

Med fiskehilsen
Jørgen

Tilbage