TEAM BEIJING 
FISKEDAGBOG

30-31.03.2013.

Her er lige en forsinket opdatering fra Møn Klintecup.

Klintecup 2013.

Når alle de andre er på træningslejr, og man er hjemme i Danmark på grund af en operation, ja så kan man lige så godt bruge påsken til at deltage ved den første Klintecup.

Oprindelig skulle det have været en konkurrence d.29 og 30 marts, men på grund af megen blæst blev det udskudt til lørdag d.30 og søndag d.31.

Lørdag var der skippermøde kl.10, hvor vi blev briefede om regler og tider. Jeg havde denne dag min kammerat Christoffer med som gast. Da vi lå klar i havnen kiggede vi på de andre både, og kunne her konstatere at alle de andre næsten kunne bruge Mopaen som planerboard. :) Vi besluttede os derfor at vi skulle først ud af havnen, og det kom vi.

Da vi kom ud omkring bananen var bølgerne og god del større end Mopaen, men det er jo en søstærk lille båd. Vi besluttede at blive omkring bananen hele dagen. Der var en del af de store både som skulle ud til 40 meteren.
Omkring kl.14:30 begyndte et af hjulene på overfladestangen at larme en hel del. Vi tænkte straks at det var en stor laks. Inden vi havde tænkt os om havde de taget et udløb på 280 fod, så det var godt 400 fod efter båden. Christoffer fik hurtigt de andre stænger ind, og jeg tog mig at fisken. Da vi havde den inde ved båden første gang, tog fanden ved den og mod bunden gik laksen. Vi havde den inden ved båden 3 gange uden vi fik den nettet, og til sidste smuttede den. "#&#%#€"%#/()€%€#. Det er svært at sige hvor stor laksen var, så det kommer vi heller ikke nærmere ind på. Men vi var vist de eneste der havde haft føling med fisk omkring bananen.
Der var generelt ikke fanget så mange fisk om lørdagen. Den største var godt 10kg. Kl.20 var der så overrækkelse af dagens præmier og information om næste dags fiskeri. Var hjemme kl.22 lørdag aften, og skulle så gøre klar til at vi skulle af sted kl.05:15.

Om søndagen var gasten så min far fra Team Svanen. Det blæste lidt mere søndag formiddag, og bølgerne var noget skarpere end om lørdagen. Der er intet føling med noget som helst hele søndagen, hvor vi igen var omkring bananen. Det ville tage en del tid og ville heller ikke være sjovt at skulle helt ud til 40 meteren, hvor de andre fangede fisk.

Søndagens største fisk og konkurrencens største fisk var på 14,6kg. (billede ses nedenfor)

Igen søndag var der overrækkelse af præmier for største fisk og lodtrækningspræmier. Min far og jeg have 3 muligheder for at vinde på lodtrækning, og vi vandt så på alle 3. Så vi kom ikke hjem tomhændet.

Alt i alt en kanon tur, og et rigtig godt arrangement som møn trolling havde lavet. Håber at jeg en dag kan være med igen.

 

Med fiskehilsen
Morten

Tilbage