TEAM BEIJING 
FISKEDAGBOG

15-19.07.2010

I de seneste 5-6år har sommeren for kaptajnen på Team Beijing stået på benhård træning op til VM i august måned, men da VM i år ligger i slutningen af året var det bestemt at tage et par dages ferie i sommeren. Nogle af de dage skulle så bruges på lidt afslapning i Karlshamn for Team Beijing (Kaptajn Morten og Gæst Christoffer).

Vi vidste godt på forhånd at chancen ikke var så stor for at finde laks på denne tid af året, men prøves skulle det da.

Det var aftalt at vi skulle af sted torsdag middag d.15 juli, men da alt var pakket onsdag aften besluttede vi os at køre omkring midnat for at kunne komme tidligt på vandet inden vi skulle op og have vores hytte. Vi ankom til havnen i Karlshamn ca. kl.03.30 hvorefter vi lige sov 1 time i bilen. Da vi vågnede igen blæste det meget og vi havde derfor ikke muligheden for at komme på vandet i den lille båd.

Efter et par timer fik vi så vores hytte og fik pakket det hele ud. Det blæste stadig meget så derfor besluttede vi os ikke at tage på vandet den dag. Vi tog i stedet en tur op i byen og gik en lille tur, og fik handlet det nødvendige ind.

Fredag viste det sig at være fint vejr og vi tog derfor tidligt på vandet for at få et par timers fiskeri inden det skulle blæse op. Vi vidste det ville blæse op da vi tit havde kontakt med vores metrolog (John Jørgensen fra Team Svanen). Resten af dagen gik med hygge, grill og en lille øl eller 2.

Lørdag blev der så sovet længe da det igen blæste for meget til at den lille jolle ville være sjov at sejle rundt i. Og slet ikke sjov når man havde det en smule dårligt efter aftenens strabadser. Vi ventede derfor til aftenen, hvor vi tog på vandet omkring kl.18 og fiskede frem til kl.22 hvor det var ved at blive for mørkt.

Søndag havde vi så besluttet at vi skulle tidligt ud igen, og denne dag var vejret sådan nogen lunde. Vi blev på vandet i godt 9 timer, dog uden held lige som de andre dage.

Mandag morgen sov vi til omkring kl.8 og begyndte derefter at pakke det hele sammen, for at køre tilbage til Danmark igen.

Alt i alt var det en rigtig god fisketur/ferietur, med en masse hygge og lidt fiskeri. Fiskene kan vi ikke prale af, da det kun blev til lidt torsk og hornfisk af den lille slags.

Med fiskehilsen
Morten

Tilbage
(træk frem og tilbage i enden af filmstrimmel)

.