Sæsonstart 2015

05.03.2015

Ja så er den vinter ved at være overstået og foråret venter der ude. De lyse timer bliver længere, og fuglene er begyndt så småt at synge om morgenen. Med det mere lys og sol kommer højtryks vejret vel også, og så er det vel det som nogen kalder "Målervejr" et vejr jeg syntes bedst om og hvor de "gamle" stive led har det bedst:-)

Sæsonen er som sådan skudt igang her midt i februar, hvor det blev til en tur til Møn, sammen med Søren i Team SEP, en dag med en del vind fra morgenstunden og hvor vi så blev i Bananen. En del fødefisk, men det blev ikke til eneste hug. De to følgende dage, hvor jeg desværre skulle arbejde var det rigtigt godt vejr, og der blev fanget en del pæne Laks på 40-meteren. Der kommer heldigvis flere gode dage fremover:)

Nu her er det blevet tid til at give Dragoen en vask og polering og en servicering af Suzuki'en, og så er der lige 7000 m line der skal rulles på nogen hjul. Derefter står den på pakning af båd  med trollinggrej, og montering af planerboard.

Hen over vinteren er der sket lidt opgraderinger, hvor der bl.a. er kommet et nyt undervandscamera till, et såkaldt Water Wolf, som jeg glæder mig til at prøve. Se mere her

Ud over det, har sikkerheden fået endnu et løft med Safe Link Solo PLB fra ScanMarine, erhvervet hos Fiskekortet.dk se mere her

Vedr. elektronikken i båden er min GPSMAP 6012 med tilhørende GSD 24 ekkolodsmodul blevet afhændet, og her i den forgangne week-end var jeg på bådudstillingen i Fredericia
og se alle de mange nyheder fra GARMIN.
Iøvrigt en imponerende flot stand, med masser af nyheder, som GARMIN præsenterede.

Det der var mest fokus på var selvfølgelig den nye 74xx med indbygget Chirp, DownVü- og SideVü teknologi, samt Panoptix transduceren som er det ultimative lir:)
Nu er der så kun at vente på at det kommer ud til forhandlerne, men lur mig om ikke der kunne blive plads til en enkelt 12ere, og så må vi jo se hvordan det arbejder sammen de to, fra sidste års serie, der er i båden.
Se det nye fra GARMIN her

Havde i øvrigt min fætter Ole med til bådudstillingen, fordi han har købt en 37 fod Fairline cruiser og den skal have noget nyt elektronik. Da vi kom hjem blev der sat en masse krydser i GARMIN kataloget og han venter
nu også spændt på at det kommer på hylderne:)