Pukavik

20.08.2010

Ja Pukaviksturen er jo i uge 20, men i dag var vi lige forbi dette skønne sted i en helt speciel anledning.

Vores gode  venner på Team Onkel Hans havde valgt at holde et par fridage i hytte 36 i Kollevik. Og i anledning af at fru Bergstedt rundede det skarpe hjørne fredag, havde hun på trods af at dette ikke skulle fejres, da inviteret til middag på Fiskerestauranten på havnen, hvis vi havde lyst til at komme forbi.

                                                   

Sådan en invitation er man da ikke overhørig, og fredag formiddag blev kursen sat mod Kollevik, med ankomst kl. 14.00. Efter en kop kaffe og en øl tog vi en tur op til det skønne Harasjömåla område hvor det blev til en vandretur langs Fluestrømmen.

 

Kl. 18.30 var vi bænket på Fiskerestauranten hvor det blev til Vägaspecial og et par glas kold hvidvin og senere kaffe i hytten inden turen igen kl. 21.30 gik i mod DK.

Tak for nogen gode timer Hans og Joan, og endnu en gang et STORT TILLYKKE på fødselsdagen Joan.

Med de kærligste fiskehilsner fra, Team Jeanne d'Arc, Jane og Jørgen