Windowstip til XP

 

Flere programmer i Start

I menuen Start vises de seks senest anvendte programmer, men menuen kan faktisk vise op til 30. Lær her hvordan.

Som standard viser Windows XP de seks senest anvendte programmer i menuen Start. Du kan under Tilpas vælge antallet af programmer - helt op til 30. Som standard har jeg valgt at vise 20 programmer, hvilket svarer meget godt til min 19" skærm.

 

Luk af for nettet

Her er et tip til, hvordan du let lukker af for netværksadgangen på din computer.

Hvis du ind i mellem låner din computer ud til fremmede, mens den er tilsluttet lokalnettet, kan det være en god ide at lukke af for netværksadgangen. Det gør du ved at klikke på Start og Kontrolpanel. Her vælger du Ydelse og vedligeholdelse og administration - klik derefter på Tjenester. Stop den tjeneste, der hedder Workstation.

 

Få informationer om filer

Her er et tip, som gør det muligt at få vist flere informationer om en windowsfil. Tippet er specielt velegnet for dem, som har mange billeder liggende på harddisken.

Man kan ændre på hvilke informationer, der vises i mappevinduet, når man anvender Detaljer-visning. Som standard har man fra fire til seks kolonner, men arbejder man f.eks. med billeder, kunne man godt bruge nogle andre informationer end dem, der vises som standard. Højreklik på kolonneoverskrifterne øverst i mappevinduet. Markér de informationer i genvejsmenuen, man ønsker at få vist i mappevinduet.

Man kan også klikke på Mere nederst i genvejsmenuen. Så åbnes Vælg detaljer-dialogboksen, hvor man både kan vælge hvilke informationer, der skal vises om filerne, hvilken rækkefølge kolonnerne skal stå i samt hvor bredde de enkelte kolonner skal være. Ændringerne gælder pr. mappe, men da ændringerne nedarves til alle undermapper, kan man ændre visningerne for samtlige drev og mapper ved at ændre visningsdetaljerne i Denne computer.

 

Hurtige faneskift

Brug genvejstaster i stedet for musen, når der skal skiftes mellem mange forskellige faneblade.

Har du en dialogboks åben med mange faneblade, kan det ofte være en fordel at skifte mellem de forskellige faneblade med genvejstaster i stedet for at anvende musen. For at gøre dette, anvender du blot Ctrl+Tab for at gå til det næste faneblad og Ctrl+Shift+Tab for at gå til det forrige.

 

Gendan filer fra papirkurven

UPS! Røg der et par filer for meget over i papirkurven? Her er et tip til, hvordan du får gendannet filerne.

Er du kommet til at slette en fil, så den er havnet i papirkurven, kan du gendanne filen ved at dobbeltklikkepapirkurven og derefter højreklikke på den pågældende fil og klikke på Gendan. Vil du gendanne flere filer, kan du markere dem og så vælge gendan fra menuen Filer. Du kan markere alle filerne fra menuen Vis.

 

Opsæt rettigheder for adgang til filer

Sæt adgangsbegrænsning på bestemte filer og mapper i Windows XP. Lær her hvordan.  

Ønsker man at anvende rettigheder til at styre adgangen til sine filer på harddisken under Windows XP Professional, skal man blot højreklikke på den fil eller mappe, man vil opsætte rettigheder for og vælge Egenskaber i genvejsmenuen. I Egenskaber for-dialogboksen klikker man på Sikkerhed-fanen og afkrydser de rettigheder, man vil give de enkelte brugere eller brugergrupper.

Anvender man Windows XP Home Edition, er det imidlertid lidt mere besværligt. Her kan man som standard ikke opstille rettigheder for de enkelte filer eller mapper, da Sikkerhed-fanen ikke findes. Men genstarter man computeren i fejlsikret tilstand, dukker den pludselig op og man har pludselig adgang til at opstille rettigheder på både mappe- og filniveau.

 

Luk vinduet hurtigt

Brug genvejs-taster til hurtigt at lukke Windows' vinduer ned. Her er tip til, hvordan det gøres.  

Er du træt af altid at skulle bevæge musens markør til øverste højre hjørne for at lukke et vindue? Hvis du anvender Alt+F4, så går det meget hurtigere, samtidig med at du skåner håndleddet.

 

Lyn-genvej til at logge af

Ved at oprette en genvej kan du lynhurtigt logge ud af Windows.

Man kan logge af sin brugerprofil i en ruf ved at oprette en ny genvej på Skrivebordet. Højreklik et tomt sted på Skrivebordet og vælg Ny >> Genvej i genvejsmenuen. Så startes guiden Opret genvej. I Angiv, hvor elementet erplaceret-feltet skrives rundll32.exe user32.dll,LockWorkStation, og i Skriv et navn til denne genvej-feltet skrives f.eks. Log af. Træk eventuelt genvejen ned på Hurtigt start-værktøjslinjen til højre for Start-knappen. Dobbeltklik på genvejen for at logge af computeren.

 

Flyt proceslinjen

Vil du have en mindre proceslinje eller flytte den op i toppen af skærmen? Lær her hvordan det gøres.

HøjreklikProceslinjen og fjern markeringen af Lås proceslinjen. Nu kan Proceslinjen trækkes ud til højre eller venstre eller trækkes op i toppen. Det er også muligt at ændre længderne på de enkelte dele af Proceslinjen, når den ikke er låst. Husk at låse den igen ved at højreklikke på den og vælge Lås proceslinjen.

 

Prøvelyt musik og video

Her er tip til, hvordan man hurtigt kan få en forsmag på en lyd- eller videofil uden at starte medieafspilleren i Windows XP.

Ved at tilføje en genvej til den grundlæggende medieafspiller i Windows XP i genvejsmenuerne til musik- og videofiler, kan man hurtigt høre en lille forsmag på en lyd- eller videofil. Så slipper man for at vente på, at Windows Media Player starter op.

Åbn Denne computer og vælg Funktioner-menuen >> Mappeindstillinger og klik på Filtyper-fanen. I listen over registrerede filtyper markeres den filtype, man ønsker at tilføje genvejen til medieafspiller, og der klikkes på Avanceret-knappen nederst på fanen.

Nu åbnes Rediger filtype-dialogboksen, hvor man klikker på Ny-knappen og skriver f.eks. "Forsmag" eller "Preview" i Handling-feltet. I Program, der udfører handlingen-feltet indsættes "C:\Windows\System32\MPlay32.exe" /prefetch:8 /Play "%L". Klik på OK-knappen og gentag dette for alle de ønskede mediefiltyper.

Klik til sidst på OK-knappen i Mappeindstillinger-dialogboksen for at gemme ændringerne og prøv at højreklikke på en af de valgte mediefiltyper. Nu skulle der gerne være tilføjet en Forsmag-genvej i genvejsmenuen.

 

Genvej til Enhedshåndtering

Bruger du ofte Enhedshåndtering, kan det godt betale sig at oprette en genvej på Skrivebordet. Lær her hvordan.

Hvis du, som jeg, ofte anvender Enhedshåndtering, kan jeg anbefale en hurtig genvej, så du ikke skal via Kontrolpanel. HøjreklikSkrivebordet og vælg Ny Genvej. Her indtaster du programnavnet devmgmt.msc og giver genvejen navnet Enhedshåndtering.

 

Genvejstaster til venstrehåndede

Det er en del genvejstaster i Windows, som venstrehåndede kan have glæde af. Her kan du lære et par trick.

Hvis du, som jeg, er venstrehåndet og ofte har musen liggende til venstre for tastaturet, kan det ofte betale sig at anvende Ctrl+Insert for kopier, Shift+Insert for sæt ind og Alt+Backspace for fortryd, fordi du hermed slipper for at flytte venstre hånd fra musen.

 

Aktiver gæstekontoen

Er der mange forskellige brugere, som skal have mulighed for at bruge din pc, kan du give dem adgang via gæstekontoen. Her er tip til, hvordan kontoen aktiveres i Windows XP.

Som standard indeholder Windows XP en gæstekonto, som imidlertid er deaktiveret. For at aktivere den skal du åbne Computeradministration. Her klikker du på plustegnet foran Lokale brugere og grupper. HøjreklikGæst og fjern markeringen fra Kontoen er deaktiveret.

 

Hold orden på ikonerne

Dette tip hjælper med at arrangere ikonerne i en ny rækkefølge på Skrivebordet.

Ikonerne på skrivebordet kan sorteres efter en lang række regler. Du kan højreklikke Skrivebordet og vælge at arrangere ikoner efter navn, størrelse, type eller ændret. Størrelse arrangerer ikonerne efter genvejens størrelse, mens ændret arrangerer efter det tidspunkt, genvejen er blevet ændret.

 

Tæm papirkurven

Her er tip til, hvordan du lærer at "tæmme" papirkurven. Tricket kan frigive plads, hvis harddisken er ved at være fyldt.

Hvis din harddisk er ved at være fyldt op, kan det måske være en ide - efter at have ryddet op, naturligvis - at se på, hvor meget plads papirkurven optager. Højreklik på papirkurven på skrivebordet og vælg Egenskaber. Her kan du trække skyderen til højre eller venstre for at øge eller mindske den plads, papirkurven må bruge.

 

Få vist skjulte ikoner

Inaktive ikoner skjules tit i proceslinjen. Læs her hvordan du får dem frem igen.

For at holde orden på proceslinjen har Windows en tendens til at skjule inaktive ikoner. For at få dem vist, kan du imidlertid højreklikke på proceslinjen og vælge egenskaber. Herefter kan du fjerne markeringen i Skjul inaktive ikoner.

 

Fjern uønskede Net Passport-logins

Træt af at få vist gamle .Net Passport-logins. Her er tip til at fjerne de logins, som ikke længere benyttes.

Vises der gamle .Net Passport-logins i rullemenuen, når der logges på et websted, der anvender .Net Passport, kan man fjerne de Passports, der ikke benyttes længere ved at åbne Brugerkonti i Kontrolpanel og åbne sin egen brugerkonto. Derefter klikker man på Administration af dine gemte adgangskoder-genvejen i Relaterede opgaver i opgaveruden til højre i Brugerkonti-vinduet.

Fjern de uønskede Passport-konti, der står i listen og vælg eventuelt på ny hvilket Passport, der skal knyttes til brugerkontoen ved at klikke på Ændre mit .NET Passport-linket til højre i vinduet.

 

Start uden mus

Træt af at bruge musen? Prøv i stedet nogle genvejstaster til at åbne menuen start.

Hvis du forsøger at anvende musen mindst muligt, kan du også sagtens få menuen Start frem uden at klikke på Start først. Har du et tastatur med en Windows-tast, anvender du blot denne. Alternativt kan du trykke på Ctrl+Esc.

 

Beskyt din computer

Hvis du har Windows XP, kan du benytte den indbyggede firewall. Her forklares, hvordan den sættes op.

Windows XP kommer med en indbygget firewall. Den er måske ikke den bedste, men den er bestemt bedre end ingenting. For at beskytte din computer skal du klikke på Kontrolpanel i Start og derefter dobbeltklikke på Netværksforbindelser; markere den forbindelse, du vil beskytte, og klikke på Skift indstillinger for denne forbindelse. Under Avanceret finder du punktet Beskyt computeren og netværket.

 

Skift hurtigt mellem programmer i Windows

Her er et tip til, hvordan du let hopper hurtigt rundt mellem åbne programmer.

Tryk Alt+Tab og hold Alt-tasten for at åbne et vindue, hvor du kan skifte hurtigt mellem alle åbne programmer. Skift mellem de enkelte programmer ved at trykke på Tab-tasten. En endnu hurtigere måde at skifte mellem åbne programmer på er ved at trykke Ctrl+Alt+Esc. Så skiftes mellem de åbne programmer i den rækkefølge, de senest har været aktiveret. Det er f.eks. genialt at benytte til at skifte fast mellem to forskellige programmer, f.eks. fordi man henter data fra det ene program og sætter det ind i det andet.

 

Opret tastatur-genveje til filer

Det er muligt at oprette en tastatur-genvej til en fil. Her er tip til, hvordan du gør det.

Den hurtigste måde at åbne en genvej til en fil på er ved hjælp af tastaturet. Til hver enkelt genvej kan man tilknytte en tastaturgenvej ved at højreklikke på genvejen og vælge Egenskaber. Placér Indsætningspunktet i Genvejstast-feltet og tryk den genvejstast, der ønskes tilknyttet til genvejen. Fremover kan genvejen åbnes ved blot at trykke Ctrl + Alt + den valgte genvejstast.

 

Har du glemt dit kodeord?

Det er surt at glemme et kodeord, især til ens computer. Her er tip til, hvordan du garderer dig mod glemte kodeord.

Et kodeord er jo meget godt, men hvad gør man, hvis man glemmer det? Man nulstiller det selvfølgelig. Det kan lade sig gøre i Windows XP, hvis man opretter en diskette, som du kan oprette under Brugerkonti, hvor du bare vælger dit brugernavn. Disketten bør gemmes et sikkert sted som for eksempel et pengeskab.

 

Tag skærmbillede af Skrivebordet og aktive vinduer

Får du fejlmeldinger på din pc, som du ikke kan forstå? Så lær her hvordan du tager et skærmbillede, som eventuelt kan sendes til en support-teknikker.

Man kan tage et skærmbillede af Skrivebordet ved at trykke på Print Screen-tasten. Skærmbilledet kan så indsættes i Microsoft Paint og f.eks. sendes til en support-teknikker eller it-specialist, der skal bruge de oplysninger, der er på billedet.

Vil man kun tage et billede af det aktive vindue - og ikke hele Skrivebordet med de afsløringer, det kan resulterere i - kan man trykke Alt+Print Screen i stedet. Så er det kun det aktive vindue, der bliver taget et billede af!

 

Skift drevbogstaver

Er der rod i drev-bogstaverne? Er din cd-brænder på F-drevet, men burde være på E-drevet? Her er tip til, hvordan du klarer det problem.  

Når man installerer en ny harddisk eller et nyt dvd- eller cd-drev, kommer man ofte ud for, at rækkefølgen i drevbogstaverne går i skudder-mudder. For at rette op på det, vælges Start-menuen >> Administration >> Computeradministration. Klik på Diskhåndtering under Lager i konsoltræruden til venstre og højreklik på de enkelte drev, der skal have ændret drevbogstav og vælg Skift drevbogstav og sti i genvejsmenuen. Herefter kan man ændre drevbogstavet, så drevene ligger i den rækkefølge, man ønsker.

 

Bedre tekst på fladskærmen

Brug ClearType til at gøre teksten mere skarp på din fladskærm. Her er tip til, hvordan du let gør det.

Er du den lykkelige indehaver af en fladskærm eller en bærbar computer, kan det betale sig at anvende ClearType, der giver en skarpere tekst på skærmen. I Kontrolpanel vælger du udseende og temaer og derefter Skærm. Fanebladet Udseende giver dig mulighed for at vælge Effekter. Her vælger du ClearType på rullelisten.

 

Lav hardware-udskrift

Det kan være nyttigt at have en udskrift over den hardware, som ens computer indeholder. Her er tip til, hvordan man får det.  

Har man brug for en udskrift over, hvad computeren indeholder for hardware, højreklikker man på Denne computer og vælger Egenskaber. På Hardware-fanen klikker man på Enhedshåndtering. Markér computernavnet øverst i listen og vælg Handlinger-menuen >> Udskriv

 

E-mail genvej på Skrivebordet

Få en fix e-mail genvej på Skrivebordet og slip for at skrive modtageradresse på e-mailen.

Sender man ofte mail til den samme person, kan man oprette en ny genvej på Skrivebordet til vedkommende. Højreklik et tomt sted på Skrivebordet og vælg Ny >> Genvej. Så startes Opretgenvej-guiden. I Angiv, hvor elementet er placeret-feltet skrives mailadresse med denne syntaks: mailto:navn@adresse.dk. Klik på Næste-knappen og giv genvejen et beskrivende navn, f.eks. "Mail til Beate" eller hvem mailen nu er til.

 

Ryd op i Alle programmer-menuen

Der bliver hurtigt rodet i menuen Alle programmer. Her er tip til, hvordan du let gør menuen overskuelig igen.

Efterhånden, som man hælder nye programmer ind på computeren, bliver Alle programmer-menuen mere og mere rodet. Det er ikke nemt at finde rundt i, og ofte er det også svært at finde de programmer, man lige har installeret. Ryd op i et snuptag ved at højreklikke på menuen og vælg Sorter efter navn eller højreklik på Start-menuen og vælg Egenskaber. Klik på Tilpas-knappen for at åbne Tilpasning af menuen Start. På Avanceret-fanen markerer man Fremhæv senest installerede programmer, så er de lettere at finde.

 

Foto på skrivebordet

Hvis du gerne vil gøre dit skrivebord lidt mere personligt, kan du anvende et dine egne billeder.

Klik på Start og derefter på Mine billeder. Derefter markerer du det foto, du vil have vist på skrivebordet. Hvis billedet ligger et andet sted, så vælger du bare Andre placeringer. Endelig vælges Anvend som baggrund på skrivebordet for at få vist dit foto som baggrund på skærmen.

 

Fjern ikoner fra Proceslinjen

Er din proceslinje fyldt op med små ikoner. Her er tip til, hvordan du fjerner dem.

Er meddelelsesområdet til højre på Proceslinjen helt proppet med ikoner, kan man rense ud i dem ved at højreklikke på Start-menuen og vælge Egenskaber. På Proceslinje-fanen klikkes på Tilpas-knappen. Klik på de ikoner, du alligevel aldrig bruger og vælg Skjul altid.

 

Del din internetadgang

Med Windows XP er det let at dele sin internetadgang med flere computere. Her er et tip til, hvordan du gør det.

Har du en computer med Windows XP installeret, og er denne tilsluttet Internet, kan du lade andre computere dele denne adgang. Det kræver et lokalnetværk. Dobbeltklik på Netværksforbindelser i Kontrolpanel og angiv den forbindelse, du vil dele. Klik derefter på Skift indstillinger på denne forbindelse. Her kan du eksemplevis angive, om din computer automatisk skal ringe op eller ej, når andre computere forsøger at kommet på nettet.

 

Lav din egen pauseskærm

Er du træt af Windows' pauseskærme? Her er tip til, hvordan du i XP laver din helt egen pauseskærm.

Der følger en lang række pauseskærme med Windows XP, men hvis du vil fremstille din egen, skal du først åbne Kontrolpanel under Start. Herefter vælger du Udseende og temaer, og under opgaver vælger du Vælg en pauseskærm. Herefter vælger du pauseskærmen Diasshowet billeder, og under dette har du muligheder for at vælge dit eget billede ved at trykke på indstillinger.

 

Zoom med scrollhjulet

Med dette tip kan du bruge scrollhjulet på din mus til at zoome og dermed forstørre indholdet i Windows' vinduer. Tricket virker både til Internet Explorer og Microsoft Word.

En mus med scrollhjul kan bruges til at forstørre indholdet i de enkelte vinduer, så man bedre kan se tekst, billeder etc. Hold Ctrl-tasten nede og drej hjulet frem eller tilbage for at zoome ind eller ud på indholdet af vinduet. Genialt til både Internet Explorer og Microsoft Word.

 

Få adresse-felt i Proceslinjen

Hurtigt internetsøgning uden først at starte din browser op. Her er windowstip til, hvordan du får adressefelt i Proceslinjen.

Højreklik på Proceslinjen og vælg Værktøjslinjer >> Adresse. Nu tilføjes et Adresse-felt til Proceslinjen, hvor man kan indskrive URL-adressen på den hjemmeside, man ønsker at besøge. Det sparer én for at åbne browser-programmet først. Man kan også åbne mapper på harddisken ved at skrive stien til dem i Adresse-feltet.

 

Opret et fotoalbum

Har du mange billed-filer liggende på din computer? Her er tip til, hvordan du let opretter et fotoalbum i Windows XP.

I Windows XP følger der en skabelon med, der gør det nemt at oprette sit eget fotoalbum. Klik på Start og derefter på Billeder. Så klikker du på Opret ny mappe under Fil- og mappeopgaver. Efter at have angivet navnet og trykket Enter højreklikker du og vælger fanebladet Tilpas under Egenskaber. Her vælger du så at anvende skabelonen fotoalbum.

 

Tøm papirkurven uden advarsel

Her er et windowstip til, hvordan du slipper for at bekræfte, hver gang du tømmer papirkurven.

Er du træt af at bekræfte sletningen af Papirkurv, hver gang du højreklikker på den og vælger Tøm papirkurv, kan du ganske enkelt fjerne den dialogboks, der beder én bekræfte, at man virkelig også vil slette papirkurven. Højreklik på Papirkurv og vælg Egenskaber i genvejsmenuen. Så åbnes Egenskaber forPapirkurv-dialogboksen, hvor man fjerner markeringen af Bekræftelse ved sletning-feltet nederst på Globalt-fanen og klikker på OK-knappen for at lukke dialogboksen igen. Fremover bliver man ikke spurgt, om man nu også virkelig vil tømme papirkurven. Den bliver bare tømt!

 

Brug Windowstasten som genvej

Bruger du windowstasten på dit keyboard? Her er en række tip til, hvordan du bruger windowstasten som hurtig genvej.

Da du formodentlig har et tastatur med en Windowstast, kan du jo lige så godt lære at bruge den. Windows+D minimerer eller gendanner alle vinduer. Windows+E starter Stifinder, Windows+F søger efter filer, Windows+Ctrl+F søger efter computere, Windows+F1 viser hjælp, Windows+R viser dialogboksen Kør, og endelig kan du anvende Windows+L til at låse din computer.

 

Skift hurtigt mellem programmer

Spar ventetid. Her er et tip til, hvordan du lyn-hurtigt kan hoppe fra et åbent program til et andet.

Tryk Alt+Tab og hold Alt-tasten for at åbne et vindue, hvor du kan skifte hurtigt mellem alle åbne programmer. Skift mellem de enkelte programmer ved at trykke på Tab-tasten. En endnu hurtigere måde at skifte mellem åbne programmer på er ved at trykke Ctrl+Alt+Esc. Så skiftes mellem de åbne programmer i den rækkefølge, de senest har været aktiveret. Det er f.eks. genialt at benytte til at skifte fast mellem to forskellige programmer, f.eks. fordi man henter data fra det ene program og sætter det ind i det andet.

 

Skift ikoner på Skrivebordet

Ikonerne på Skrivebordet behøver ikke være kedelige. Her er tip til, hvordan man laver ikonerne om.

Man kan ændre ikonerne for de enkelte genveje på Skrivebordet, så de skiller sig mere ud fra hinanden. Det gøres ved at højreklikke på genvejen og vælge Egenskaber. Klik på Skift ikon-knappen og vælg et andet ikon fra C:\WINDOWS\system32\SHELL32.dll.

 

Slet midlertidige internetfiler

Her er et trick, som fjerner ens midlertidige internetfiler. Det betyder, at andre ikke kan se hvilke hjemmesider, man har besøgt.

Vil man undgå, at snushaner gennemtrævler ens midlertidige internetfiler for at se hvilke sider, man har besøgt på internettet, vælger man Funktioner-menuen >> Internetindstillinger. På Avanceret-fanen findes Sikkerhed-gruppen i listen og herunder markeres Sletmappen Temporary Internet Files, når webbrowseren lukkes-feltet.

 

Udskrivning af dokumenter

Du kan udskrive dokumenter på flere forskellige måder. Du kan vælge Filer Udskriv fra programmet, eller du kan trække dokumentet over på enten en printer eller en genvej på skrivebordet, som peger på en printer

 

Tilpas standardopsætningerne i Microsoft Word

Her er et tip til, hvordan man ændrer standardopsætningen i Microsoft Word, så den passer bedre til ens behov.

Når man åbner et nyt, tomt dokument i Microsoft Word, bestemmes indstillingerne for det nye dokument af en skabelon, der hedder normal.dot. Skabelonen sørger for, at sidestørrelse, margener, skrifttyper og -størrelser m.v. i alle nye dokumenter altid er ens. Sandsynligvis er der en del ting, man ønsker at ændre ved denne standardopsætning, så den passer bedre til ens behov. I stedet for at foretage næsten de samme ændringer hver gang, er det lettere at konfigurere normal.dot én gang for alle. Det kommer til at spare én for masser af tid fremover.

I Microsoft Word vælges Filer-menuen >> Åbn. Find mappen C:\Documents and Settings\[Brugernavn]\Application Data\Microsoft\Skabeloner, hvor [Brugernavn] er navnet på den mappe, der indeholder ens brugerprofil på computeren. Bemærk: Application Data-mappen kan kun ses, hvis man har slået visningen af skjulte og systemfiler til.

Foretag de ønskede ændringer i Normal.dot. Det kunne f.eks. være valg af skrifttype og -størrelse samt eventuelt margenerne i dokumentet. Gem den nye standardskabelon som en ny dokumentskabelon med navnet Normal2.dot ved at vælge Filer-menuen >> Gem som.

Luk Microsoft Word og find mappen med Normal.dot via Stifinder eller Denne computer. Omdøb den gamle Normal.dot til Normal.old - så har man stadig en kopi liggende af standardindstillingerne - og omdøm Normal2.dot til Normal.dot. Næste gang Word åbnes, vil det være de nye indstillinger, der er valgt som standard.

 

Zip dine filer

Med Windows XP kan du automatisk zippe filer, hvis du gerne vil spare plads på disken, eller når du skal sende dem. Du markerer blot de filer, du gerne vil zippe, og højreklikker på dem og vælger Send og Til zip. Du kan altid omdøbe den zippede mappe senere. Du kan genkende zippede mapper, da der er en lynlås midt på mappen.

 

Indstil mappernes egenskaber

Det er under Windows XP muligt at indstille individuelle mappers egenskaber, alt efter hvad de skal bruges til. Når du har oprettet en mappe, kan du højreklikke på den og under Egenskaber vælge fanen Tilpas. Øverst i dialogboksen kan du vælge den ønskede skabelon.

 

Opret genvej på skrivebordet

Hvis du vil oprette en genvej direkte til et program, skal du starte Stifinder og finde frem til programmet. Dernæst højreklikker du på filen og vælger Opret genvej i menuen. Klik på den genvej, som er blevet oprettet, og send den til skrivebordet.

 

Gruppering af knapper

Som standard grupperer Windows tilhørende programmer som en knap, når der bliver trængsel på proceslinjen. Du kan selv bestemme, om dette skal være tilfældet ved at højreklikke på proceslinjen og i Egenskaber vælge Grupper beslægtede knapper. Personligt foretrækker jeg ikke en gruppering, men det er en smagssag.

 

Genvej til Fjernsupport

Hvis du hurtigt og enkelt vil oprette en genvej til Fjernsupport, åbner du mappen Mine dokumenter\Fjernsupport. Højreklik på den fil, der svarer til den fjerntilslutning, som du gerne vil lave en genvej til, og vælg Send til - og klik derefter på Skrivebord.

 

Pauseskærm og automatisk låsning

Ved at klikke på Kontrolpanel og Skærm kan du under fanebladet Pauseskærm vælge, hvor lang tid der skal gå, inden pausesærken aktiveres. Har du også et kodeord til din konto, skal dette anvende for at låse computeren op igen. Det er en ganske god sikkerhedsforanstaltning, hvis du skulle glemme at låse computeren, når du går fra den.

 

Skrivebordsbaggrund fra Internet

Hvis du finder et spændende billede eller et stykke grafik på Internet, kan du anvende det som skrivebordsbaggrund ved at højreklikke på billedet og vælge Anvend som baggrund.

 

Få højttaleren på proceslinjen

Hvis du afpiller lyd på din computer, kan det i mange tilfælde være rart at have højttalerikonet direkte på proceslinjen. I Kontrolpanel vælger du Lyd, tale og lydenheder og derefter Juster lydstyrke. Her kan du krydse af i boksen Vis ikonet under fanen Lydstyrke.

 

Simpel netværkskonfiguration

For mange har netværkskonfiguration været omgærdet med stor mystik og besværgelser. Nu har Microsoft imidlertid leveret en fornuftig guide, der gør det hele meget nemmere. I Kontrolpanel skal du klikke på Netværksforbindelser og så på Opret eller Skift, hvilket bringer dig frem til en guide, der hjælper dig med opgaven.

 

Anvendelse af Infrarød port

Langt de fleste bærbare computere har en infrarød port, der kan anvendes til dataoverførsel. Du skal blot sørge for, at portene er under en meter fra hinanden - samt at de også peger mod hinanden. Når apparaterne er korrekt placeret, finder de automatisk hinanden.

 

Konfiguration af Fjernskrivebord

Klik på Start og derefter Kontrolpanel. Klik på Ydelse og vedligeholdelse og derefter på system. Så markerer du den afkrydsningsboks, der giver tilladelse til anvendelse af Fjernskrivebord. Endelig skal de enkelte brugere angives - og de skal anvende et password.

Start Hotmail direkte fra Start

Du kan starte Hotmail direkte fra menuen ved at højreklikke på Start og vælge Egenskaber. Derefter vælger du Tilpas, og under E-mail vælger du Hotmail. Du kan selvfølgelig også vælge at starte med Outlook Express, som følger med Windows XP, eller Outlook.

 

Oprettelse af en brugerkonto

Start kontrolpanelet og klik på Brugerkonti. Her vælger du Opret en ny brugerkonto. Her kan du så skrive navnet på den nye konto.

 

Det klassiske kontrolpanel

Kommer du fra andet end Windows Me, vil du formodentlig sætte pris på, at du kan vise kontrolpanelet på den gammeldags facon blot ved at klikke på Klassisk visning til venstre. Du kan altid vende tilbage med at klikke på Kategorivisning.

 

Se dine systemoplysninger

Hvis du er i tvivl om, hvilken cpu du anvender, eller hvor meget ram der er installeret, kan du altid klikke på Start, Alle programmer, Systemværktøjer og Systemoplysninger. Det bringer en oversigt frem på skærmen.

 

Håndtering af adgangskoder

I Windows er det muligt at gemme flere adgangskoder, som anvendes til at få adgang til ressourcer på et netværk, en anden computer eller Internet. Fremgangsmåden er lidt forskellig, alt efter om computeren er medlem i et domæne eller ej. Er den det, skal du logge ind på den med en ejerkonto, hvorefter du klikker på Kontrolpanel i Start og siden på Brugerkonti. Under fanen Avanceret klikker du på knappen Administrer adgangskoder. Her kan du tilføje og redigere i brugernavne og adgangskoder. Er computeren ikke medlem af et domæne, logger du dig blot ind som administrator og klikker på brugerkonti i kontrolpanelet. Marker herefter din brugerkonto og følg anvisning ovenfor.

 

Hvor meget plads er der tilbage?

For at finde ud af, hvor meget plads der er tilbage på en disk, kan du klikke på en disk, vælge Denne computer og derefter lader markøren stå et kort øjeblik på det pågældende drev. Så kommer der et lille tip, der viser, hvor meget plads der er tilbage.

 

Tjek harddisken

Hvis du - som jeg - er bange for at miste data, kan det betale sig med jævne mellemrum at undersøge harddisken for fejl. Du vælger Denne computer, højreklikker på det diskdrev, du gerne vil tjekke, og klikker Kontroller.

 

Undgå skiftenøglen ved en fejltagelse

Hvis du nogensinde er kommet til at trykker på skiftenøglen og låsen ved en fejltagelse, vil du måske værdsætte en lille lydfunktion, når du anvender tasten. Klik på Kontrolpanel og Hjælp til handikappede. Klik på Hjælp til handikappede igen og marker Brug Til/fra-taster under fanen Tastatur. Klik på OK.

 

Hold dig opdateret

Med Windows Update er det muligt hele tiden at holde sin computer opdateret. Der findes flere forskellige installationsmuligheder, men jeg vælger altid, at opdateringer skal hentes automatisk, men kun installeres, efter at jeg har godkendt dem. Der findes jævnligt nye sikkerhedsbrister i Windows XP - og i alle mulige andre programmer - hvorfor jeg foretrækker at få opdateringer leveret så hurtigt som muligt.

 

Opdatering af programmer eller drivere

Hvis du løber ind i problemer, kan det ofte betale sig at opdatere drivere eller programmer. Kig først på producentens hjemmeside for at se, om der findes en opdatering. Hvis det ikke er tilfældet, så check Windows Update for nye løsninger. Hvis det er et spil, du har problemer med, så undersøg, om du har den seneste version af DirectX

 

Vis menuen Start

I stedet for at klikke på Start for at få menuen vist kan du blot klikke på Windowstasten, hvis du har et tastatur med den tast. Alternativt kan du vælge Ctrl+Esc som en hurtig genvej til menuen.

 

Tilføj egne genvejskommandoer

Du kan tilføje genvejstaster til at starte de programmer, du ofte anvender. Du skal blot huske, at genvejskommandoerne altid starter med Ctrl+Alt. Find den fil, der starter programmet, og højreklik på den og vælg Egenskaber. Du har nu muligheden for at tilføje en genvejstast ved at vælge fanebladet til ms-dos eller Windows.

 

Hurtig omdøbning

Filer og genveje omdøbes traditionelt ved, at man højreklikker og vælger Omdøb, hvorefter det nye navn indtastes. Et ikke særlig kendt smuthul er imidlertid blot at trykke på F2, hvorefter du kan indtaste det nye navn.

 

Send et billede med e-mail

Et alternativ til at udgive billeder på Internet er at sende dem med e-mail. Vælg det eller de billeder, du vil sende, og vælg derefter Send denne fil (eller mappe) med e-mail.

 

Gem dine billeder på en cd

Billeder har en tendens til hurtigt at bruge pladsen på harddisken. Hvis du gerne vil gemme dine billeder på en cd, skal du blot markere de billeder, du gerne vil brænde, højreklikke og vælge Send til. Herefter vælger du Cd-brænder og følger den guide, der dukker op. Det kræver selvfølgelig, at du har installeret en cd-brænder og har en tom cd-r eller cd-rw ved hånden.

 

Tilpas størrelsen

Du kan lægge et foto som baggrund på dit skrivebord, men det er ikke altid, størrelsen passer til skærmens opløsning. For at få størrelsen til at passe skal du højreklikke på fotoet og under Placering vælge Centrer, Side om side eller stræk.

 

Tip til kopiering af eksisterende filer

Hvis man kopierer en flok filer fra en mappe og over i en anden, hvor der allerede ligger en kopi af de samme filer, bliver man spurgt, om man ønsker at overskrive de eksisterende filer med samme navn - men det er kun, hvis man gerne vil overskrive de eksisterende filer, at man kan klikke på Ja til alle-knappen.
Vil man ikke overskrive filerne, skal man pænt trykke på Nej-knappen ud for hver enkelt. Det er nemlig de færreste, der ved, at man bare kan holde Shift-tasten nede og trykke på Nej-knappen én gang for at afvise kopieringen af samtlige filer.

 

Hurtigt harddisk overblik

Vil man have et hurtigt overblik over pladsen på sine harddiske, åbner man denne computer og markerer de drev, man vil sammenligne, ved at holde Ctrl-tasten nede og markere drevene et af gangen.

Derefter højreklikker man på et af de markerede drev og vælger Egenskaber i genvejsmenuen, så åbnes en Egenskaber for drev-dialogboks, der indeholder Generelt-fanen fra hver af de markerede drev. Her kan man bl.a. se en grafisk repræsentation af ledig plads på harddisken og kan ved at bladre mellem drevene hurtigt finde den disk, der har mest ledig plads - eller er mest fyldt.