Gør de store billeder mindre og mere velegnet til at sende i mail.

Det kan være et problem at sende de store billeder uden først at komprimere dem i et fotoprogram.
Der findes imidlertid en rigtig nem genvej, som man ikke behøver at være et IT geni for at finde ud af.
Se nedenstående vejledning.

STEP 1:

Find den mappe hvor du har dine billeder gemt. Højreklik på billedet, og vælg SEND til, og derefter POSTMODTAGER.
Vil du sende flere billeder af gangen, opmærker du billederne ved at holde CTRL knappen nede samtidig med at du venstreklikker på det enkelte billede, og derefter følger ovenstående ved at højreklikke osv.

STEP 2:

Her kan du vælge at beholde den oprindelige størrelse eller at gøre billedet mindre. Hvis du klikker på VIS FLERE INDSTILLINGER (nederst tv.) kan du vælge mellem tre forskellige størrelser.

STEP 3:

Her vælger du nu den størrelse du vil sende billedet i, og trykker OK. (på min hjemmeside bruger jeg typisk billeder med en max. størrelse på 800x600)

STEP 4:

Nu er det kun at vælge modtager i Mailprogrammet og evt. supplere med lidt tekst i tekstboxen.

OBS
Testbilledet jeg har brugt til ovenstående havde en størrelse på 1792x1200 og fyldte 716 kb.
I LILLE størrelse 640x480 fyldte det 45,7 kb.
I MELLEM størrelse 800x600 fyldte det 65,5 kb.
I STOR størrelse 1024x768 fyldte det 102,0 kb.